DVK er Danmarks største veteranbilklub med 5.000 medlemmer fordelt over hele landet. Klubben henvender sig til ejere af veteranbiler og veteranmotorcykler og andre med interesse for ældre køretøjer. Det er således ikke nødvendigt at eje et køretøj for at være medlem af klubben.
Klubben råder over et bibliotek med masser af litteratur om motorhistorie.
Der holdes klubmøder på 20 mødesteder fordelt over det meste af landet. Man mødes for at udveksle erfaringer og have et hyggeligt samvær. Der er også forskellige aktiviteter såsom:
- Filmaftener
- Garagebesøg
- Værkstedsaftener
- Foredrag
- Køreture
- Virksomhedsbesøg
- Erfaringsudveksling
Klubbens bomærke viser en af verdens allerførste biler – Hammel-vognen, som blev bygget i København cirka 1887 og stadig eksisterer.