Denne gang vender vi blikket mod øst! Blandt andet med en stor artikel om hvad man kan opleve på museer i det tidligere DDR og i Tjekkiet. Det gamle Sachsen var sammen med Tjekkoslovakiet førende områder i Centraleruropa indenfor maskinindustri, herunder bilproduktion. Især i mellemkrigsårene hvorefter først nazisterne og siden kommunisterne satte betingelserne for hvad der skulle produceres og hvordan. Det af spejler sig i de mange biler og bilmærker – og hvad museerne viser frem – biler som sjældent ses andre steder, men som både teknisk og designmæssigt er lige så spændende som dem vi kender.
Med Erich Karsholts BMW-folgeton er vi nået til EMW, den østtyske BMW – så det passer jo flot i sammenhængen! Artiklen er suppleret med en lille historie om nogle meget fine danske EMW’er.
Det sædvanlige klubstof og nyheder kan naturligvis også læses i det nye blad – og som altid er der nye spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmålstegn.
Redaktionen ønsker alle god fornøjelse med det tykke nummer, der forventes omdelt i uge 19.