Nu er årets sidste VeteranTidende i gode hænder på vores trykkeri i Horsens og alt tyder på at I har det omkring den 1. december.

Selvom vi nu befinder os omkring den mørkeste tid på året er der lyse beretninger om ture og aktivteter fra køresæsonen 2025 – til almindelig glæde og måske inspiration til planlægningen af den kommende køresæson. Der foregår ufatteligt meget omkring vores klassiske biler, både herhjemme og i udlandet. Et eksempel på det sidste er en beretning fra Classic Le Mans 2025. Vi håber også kunne levere mere “inspirationsmateriale” i de kommende numre af VT.

Med hensyn til det motorhistoriske får I en vægtig artikel om BMW; om bilmærkets opståen og udvikling frem til 1942. Den er en direkte forlængelse af oktobernummerets artikel om Dixi – som købtes af BMW og blev grundlag for BMWs bilproduktion. Solidt historisk stof, som ikke kan læses andre steder.

Naturligvis – og som altid – er der nye pirrende spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmålstegn. Og meget andet!

Redaktionen ønsker god fornøjelse med decembernummeret – og glædelig jul!