Martsnummeret er nu ude af redaktionens hænder og overladt til trykkeri og post. Omdeling iflg. planen i uge 9, så I bør have det senest den 28. februar. Sådan går det nu ikke altid – posten er ikke alle steder som i gamle dage. Så giv bladet en chance for en lettere forsinket landing før I ringer til DVKs kontor.
Vi havde håbet på at blive færdige med den store artikel om danske nummerplader, hvor første del blev bragt i februar-bladet. Men det er svært tidskrævende, så nu håber vi på at være klar med anden del i april (uden at love noget). Til gengæld har vi denne gang et par artikler om to meget forskellige bilmodeller: Honda S800 fra 1968 og Hupmobile A6 fra 1928.
Denne gang har vi også nyt fra mødestederne, forskelligt andet klubstof samt lidt om diverse udstillinger i ind- og udland. Og selvfølgelig også nye spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmålstegn.
Der skulle være god tid til VT-læsning inden køresæsonen 2025 går i gang – men nedtællingen er begyndt…!