Endnu et VeteranTidende er nu på vej igennem maskineriet. Som altid med forskelligt klubstof – og som altid med motorhistorie.
Denne gang handler hovedartiklen om en særlig kategori af erhvervskøretøjer: Ministerbiler. I den grad en arbejdsplads for både ministre og chauffører, som igennem tiderne har tilbragt mange arbejdstimer på vejen. Mærkeligt nok er ministerbiler et emne, som ikke tidligere har været beskrevet samlet. Artiklen dækker en tidsperiode på 110 år, så der er biler for enhver smag.
Du finder selvfølgelig også andet i Aprilnummerret – bl.a. nye spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmålstegn. Og en propfuld kalender med aktiviteter i den nye køresæson.
Redaktionen ønsker god fornøjelse med læsningen!