Sommeren er over os; solen skinner og der er et friskt nummer af VeteranTidende på vej – så snart det er trykt og postvæsenet får fordelt oplaget jævnt udover nationen.
Denne gang har vi kigget lidt på en lille Mercedes-Benz, nærmere betegnet 190E. En bil, der ved sin fremkomst på mange måder overgik sine større søskende, og som var i produktion fra 1982 til 1993.
Men der er også andet godt i det nye VT, herunder en lille beretning om Goodwood Members’ Meeting nr. 80 – samt naturligvis nye spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmålstegn.
Bladet kan medbringes som dessert til en god frokost i det grønne… redaktionen ønsker god tur!