Det er ferietider, men intet kan stoppe VeteranTidende! Augustnummeret er nu i tryk og vil efter planen ramme alle DVK-medlemmers postkasser i slutningen af uge 30.

Som det hører sig til, har vi også denne gang grønt græs og blå himmel, krom og lak i alle farver fra sommerens bilaktiviteter i både ind- og udland. Og så har vi et historisk portræt af en bil, nemlig Mercedes 170V – produceret 1936-53. Bilen var i den grad med til at genrejse Mercedes-Benz efter Anden Verdenskrig, hvor produktionen blev genoptaget. Dette kan man læse om i en spændende artikel af Erich Karsholt. MB 170-eksperten Heini Svendsen gennemgår modellens udviklingshistorie, og sluttelig har vi et portræt af en fin 170’er, som nu har haft samme ejer i over 50 år.

Som altid er der nye spørgsmål og svar på siderne med det gule spørgsmåltegn.

Redaktionen ønsker alle en god ferie – og god fornøjelse med bladet.

Vi ses derude!