Hjulen nærmer sig, og da det nu er decembernummeret, har vi sørget for juletræ på forsiden. Bladet er nu i tryk, og skulle gerne være hos jer i slutningen af uge 48.

Der er ikke meget om kommende aktiviteter, men ifølge kalenderen er det vinter – og så er det jo godt med læsestof. Der er mange artikler denne gang, om så forskellige biler som Triumf 2000, Pontiac Firebird og Morris Minor – belyst ud fra yderst forskellige vinkler. Og mere endnu; historien om en danskbygget bil fra 1953, som ingen har kendt til før!

Fra tiden før corona har vi en lille reportage om en museumstur til Florida og så er der nyheder. Når vi snakker om læsestof er der nemlig udkommet to fine bøger. Den ene om DTC (ikke så gamle biler) skrevet af Morten Alstrup, den anden om Dansk bilproduktion i det 20. århundrede (biler gennem mindst 75 år), skrevet af Erich Karsholt. Sidstnævnte bog kan i øvrigt købes med betragtelig rabat, hvis man er medlem af DVK!

Der er selvfølgelig endnu mere i decembernummeret, herunder – som altid – nye gamle billeder fra vores arkiv.

God fornøjelse med læsningen!