Det er vinter, og så er der ikke så mange af de spraglede sider, med blå himmel og skinnende biler. Til gengæld kan vi glæde os over Erich Karsholts artikel om dansk Scania-Vabis. Det er nok de færreste, der overhovedet ved det: For hundrede år siden kunne man købe en dansk produceret og konstrueret sportsvogn, med V8-motor og en tophastighed på 100 km/t! Artiklen er med fotos fra Uffe Mortensen og DVKs arkiv mere både industri- og motorhistorie.

I den anden ende af skalaen markerer vi et 30-års jubilæum: Mazda MX-5, en charmerende nyklassiker. Men der er meget mere: F.eks. en artikel om pendulakslernes ulyksaligheder og andre billeder og historier. Og selvfølgelig de sædvanlige spørgsmål og svar til gamle arkivfotos.

Januarnummeret rammer jeres postkasser i disse dage… god fornøjelse med læsningen!