Så er augustnummeret afsted, først til tryk, så til posten, og forhåbentlig til alle medlemmer inden udgangen af juli. Tilgangen af stof fra medlemmer som har lyst til at dele oplevelser fra træf, løb, ture og andre arrangementer har været en smule begrænset denne gang, men fra redaktionen siger vi tak for det vi har modtaget!
Ellers har vi igen noget godt artikelstof om nogle vidt forskellige biler: I “1968-serien” er det fokus på Opel GT og Morgan Plus 8, men der kan også læses om Packard fra 1924 og to andre vogne fra Christiansens bilsamling.
Selvfølgelig har vi som altid nye spørgsmål og svar fra billedarkivet.
Vi er nu flere i redaktionsgruppen, der vil forsøge os med lidt sommerferie – vi håber I tænker på vores blad, og deler jeres historier med os og den over 5000 andre DVK-medlemmer! Fortsat god sommer!