Julinummeret er i tryk og burde være hos jer senest den 6. juli. I bladet kan der læses om så forskellige biler som Hupmobile fra 1912 og Volvo 164 – sidstnævnte i vores lille serie om 1968-bilerne, som vi selvfølgelig håber på at fortsætte året ud…

Ellers er juli-nummeret præget af de mange køreaktiviteter vi kan nyde i denne fantastiske sommer, og som altid er der nyt fra DVK og MhS – samt nye spørgsmål og svar fra arkivet.

OBS: Da vore gode folk i sekretariatet (også) har et naturligt behov for sommerferie, skal alt hvad der hedder invitationer, annoncer og mødestedsaktiviteter mv. være kontoret i hænde allerede den 5. juli! Deadline for almindeligt redaktionelt stof er den 10. juli som normalt. Augustnummeret udkommer allerede i slutningen af juli.