Den 4. maj skulle det nye blad ifølge kvalificerede beregninger være i postkasserne. Og denne gang er siderne med aktivitetskalender og kommende arrangementer på mødestederne godt proppet – der er rigeligt at køre til!
Denne måneds hovedartikel handler om en far og hans søn og to liv fyldt med biler. Sønnen er født i 1939 og faren levede 1909-1948 – så de mange biler i artiklen dækker over en lang årrække. Nogle af bilerne må siges at være sjældent fuldblod, men det hele (eller næsten) er foregået her i lille Danmark.
I vores 1968-serie er vi nået til en svensker med efternavnet 99. Men vi kan også vise en bil fra 1987, med efternavnet 25. Alsidigheden længe leve!
Det er altid godt at kombinere det fornøjelige med det sjove. Men nogen kan nok også blive klogere af de (u)sædvanlige spørgsmål og svar fra arkivet.
Husk jeres blad og jeres redaktør, hvis i oplever noget sjovt!