Decembernummeret er på banen her i uge 48. Der er billeder fra årets sidste kørearrangementer og andre nyheder – og en inspirerende fortælling om en ferietur til England i gamle biler, hvilket måske kan få nogen til at tænke på at planlægning af det kommende års ferie kan begynde nu…
Selvfølgelig har vi også motorhistorie – denne gang om en meget usædvanlig bilmodel, nemlig Hanomag Kommissbrot. En meget lille bil, der blev produceret 1924-26. Den var langt mere gennemtænkt og moderne end andre biler i perioden, og vi har kigget på både historie og teknik. Bilhistorie finder I som altid også på de faste sider med billeder fra arkivet.
Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!