Vi nærmer os 1. august – og så er det noget at læse i igen. Det nye blad er som sidst fyldt med billeder fra de mange aktiviteter rundt i landet, både i og udenfor DVK-regi.
Hovedhistorien denne gang handler om en ældre Peugeot – Kaj Berg Andersen har været med i DVK siden starten i 1954. Han har skrevet historien om sin Quadrilette fra 1923, en bil som han første gang købte som 16-årig. Men for ca. 10 år siden købte han den igen, og nu er den kørende.
I august-bladet kommer vi også en tur til Berlin i 1938, og så er der som altid nye udfordrende fotos fra DVK-billedarkivet – og svar fra sidst.