Veteran Tidende nr. 490 er udkommet den første april. Som sædvanlig med forskellige beretninger om aktiviteter i DVK, men også denne gang med adskillige spændende artikler med bilhistorisk indhold. Hovedartiklen er denne gang Jens Ørvads fortælling om BMC, og vi kan også glæde os over en meget fin Morris Minor, tilhørende Torben Hansen i Humlebæk. Blandt de mange emner kan også nævnes en spøjs historie om sabotage under 2. verdenskrig – opdaget over 70 år senere.

Med dette nummer af bladet er vi på plads med en lidt bedre kadence i udgivelsesplanen, som betyder at bladet fremover vil udkommer først i hver måned. Det betyder også, at sidste frist for indlevering af materiale altid vil være den 10. i måneden! Og husk – vi mangler altid gode bidrag fra medlemmerne!